okt 13, 2016

Danmarks dygtigste bureau søger en online marketing student

Brænder du for at arbejde med markedsføring på digitale og sociale medier? Og har du erfaring med Google Adwords, Google Analytics, Facebook annoncering eller lignende? Så har vi et studiejob til dig.


Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er sidst på din bachelor eller i starten af din kandidatuddannelse, men det er ikke så afgørende, hvad du læser, så længe du er dygtig og struktureret.

Du er nysgerrig og ambitiøs på egne og kollegaers vegne – og vil lære også at blive det på kundernes vegne. Du er selvstændig og har et brændende behov for at klare dig godt og komme frem i verden. Og så er du overbevist om, at mixet mellem kreative og strategiske kommunikationsløsninger lige er dig.

Af natur er du udadvendt og social, og du kan indgå som en del af et stærkt hold – både fagligt og personligt. Gåpåmod er en af dine styrker, og du er ikke bange for at give dig i kast med nye udfordringer.

 

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse og opsætning af Facebook og Adwords kampagner
  • Monitorering af og rapportering på kampagner
  • Sparring i forhold til optimering af kunders digitale tilstedeværelse

Hos Zupa tror vi på, at de bedste løsninger opstår, når vi samler forskellige kompetencer. Du vil derfor få mulighed for at arbejde med en lang række forskellige opgaver afhængigt af dine kompetencer og interesser.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med opgaver for en række af Danmarks største virksomheder, masser af udfordringer, mulighed for sparring med branchens dygtigste kreative og strategiske kræfter samt fokus på faglig og personlig udvikling.

 

Lyder jobbet som noget for dig?
Så skriv til [email protected]. Vi vil meget gerne høre om din tidligere erfaring og eksempler på resultater, du har skabt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Kenneth Skovsted på 51 90 34 60.

Stillingen er lønnet efter kvalifikationer og du vil sidde hos Zupa på Toldbodgade i København. Arbejdstiden vil være 15-20 timer pr. uge med tiltrædelse snarest.

 

Kort om Zupa
Zupa er et af landets bedste full-service reklamebureauer med digitalt afsæt og arbejder for nogle af Danmarks største virksomheder i Norden og globalt. I indre by sidder vi 30 mennesker, der alle går op i at have en balanceret tilgang til kreativitet, hvor alle discipliner og medier betragtes som ligeværdige og sættes i spil, når det giver mening. Vi er klar over, at vi ikke kan gøre alt – vores største opgave er derfor at hjælpe vores kunder med at gøre det rigtige.