Aller Media

Facebook er IN

Det er ikke nogen hemmelighed, at magasinbranchen er trængt. Antallet af abonnenter daler drastisk, og det er en stor udfordring at skaffe nye. Derfor ville Aller teste Facebook som ny rekrutteringsform.

Hidtil havde Aller ikke brugt Facebook som medie – men der var behov for at teste nye måder at nå nye abonnenter på.

Kortlægning af kunderejsen og skarpere profilering af IN

Med øje for kunderejsen fastsatte vi tre områder, hvor de potentielle abonnenters interesse matchede indholdet i magasinet IN: Skønhed, mode og interviews med stærke kvinder.

Hvert område fik så egne budskaber på Facebook samt eget landingsite med relevant indhold samt et højaktuelt tilbud.

Inden for hvert område blev budskaberne tvistet, så vi kunne teste os frem til, hvad der virkede bedst:

  • Blød aktivering vha. fokus på skønhed, mode og interviews med stærke kvinder
  • Taktisk aktivering med gode tilbud
  • Sjov aktivering med quiz på magasinets præmisser

Flere læsere – flere Facebookkampagner

Selve kampagnen genererede 290 nye abonnenter – et særdeles flot resultat. Faktisk imponerede resultaterne så meget, at både magasinet Femina og ugebladet Ude & Hjemme siden udviklede egne Facebook-kampagner ud fra samme skabelon – og andre magasiner i Aller-koncernen har planer om det samme.