FOA

Velfærdens Stemme

I 2025 vil der være 80.500 flere ældre over 80 år og 59.000 flere børn under seks år – men færre varme hænder til at tage sig af dem. Derfor ønskede FOA at sætte fokus på behovet for flere varme hænder op til kommunalvalget i 2017.

Traditionelt har fagforeningerne haft fokus på at råbe politikerne op, men med denne kampagne ønskede FOA at appellere bredt til danskerne samt at anerkende deres mange forskellige medlemmer for den store forskel de gør hver dag.

Personificering af velfærden

FOA havde en lang række temaer og budskaber, som de gerne ville kommunikere. Frem for at sige det hele på en gang, tilmed i en valgkamp, der flød over med budskaber, valgte vi at samle de centrale budskaber under konceptet Velfærdens Stemme og i en emotionel film der appellerede bredt til danskerne.

Vi personificerede velfærden i form af ældre kvinde, som taler om alle de ting hun har opnået. Eksempelvis at hun har 112 udrykninger om dagen og gør rent 28 millioner timer om året. Sidst i filmen løftes sløret for, at hun er velfærden og med afmeldingen ”Lyt til velfærdens stemme ved valget”.

Video-drevet kampagne med stort engagement

Filmen blev distribueret via Facebook, YouTube, Twitter og videobannere. Vi monitorerede kampagnen undervejs, og optimerede på tværs af kanaler for at maksimere engagement og antallet af visninger. Filmen fulgt op af mere taktiske budskaber via video remarketing og bannere fra FOAs lokale afdelinger for at nå målgruppen med et relevant budskab i valgkampen.

Med billeder af den ældre kvinde og budskaber som ”Jeg er blevet kaldt Nordens Mother Teresa” ønskede vi at pirre danskernes nysgerrighed til at se filmen.

Strategien lykkedes. Kampagnen fik ikke alene høj eksponering men også særdeles højt engagement. På Facebook nåede filmen over 1,4 million brugere, og hver tredje bruger så mere end 25 procent af filmen.

 

foa_case_wall-picture_360x416px

foa_case_mother_teresa_360x416px

foa_case_coffee_740x416

foa_case_chair_clock_740x416

foa_case_laptop_360x416px

foa_case_banner_blue_1120x416