Innovative

Fra teknisk softwareproducent til leverandør af moderne kommunikationsløsninger

Zupa har hjulpet Innovative Business Software (IBS), en softwareudviklingsvirksomhed, med en rebranding proces, der involverede flere trin; et nyt navn og koncept for produktet, stærkere promovering af de stærkeste cases, en redesignet hjemmeside og en ny digital mekanisme til at leadgenerere og styrke salgsindsatsen. Zupa var med på hele rejsen.

Innovative Business Software er en dansk teknologivirksomhed, der siden 1982 har udviklet softwaresikkerhedsløsninger til private og offentlige alarmcentre. De er i dag en af de førende leverandører af kritisk infrastruktur til Politiet, brandvæsnet, militæret og private sikkerhedsfirmaer.

En rebranding proces

Innovative ville udvide til nye markeder og nye industrier – en udvidelse der krævede en stærk marketingindsats, en klar value proposition og en digital platform til at supportere både marketing, service og salg. Zupa hjalp med opgaven ved at omdøbe deres softwareprodukt fra interVIEW til Innovative Security Manager samt opbyggede en ny hjemmeside, der supporterede deres vækstambitioner.

Den nye hjemmeside præsenterer produktfordele og nye funktioner under et nyt navn og udfolder Innovatives cases og succeshistorier. Samtidig henvender det sig til alle segmenter og industrier inklusiv de nye – såsom lufthavne og universiteter. Yderligere er sitet specielt designet til løbende at opsamle relevante salgsleads. Efter redesign fungerer hjemmesiden nu som en kombineret salgs- og marketingplatform, der spiller en central rolle i fremtidige marketinginitiativer og salgsaktiviteter.

Se hjemmesiden her: innovative.dk