Maersk Group

En sikker search-strategi fordoblede trafikken på kun tre måneder

Maersk Group ønskede at skabe mere organisk trafik til deres job- og karrieresektion. Trafikken skulle være kvalificeret, og karrieresektionen skulle tilbyde relevant information til brugerne.

Vi udarbejdede et stort keyword-projekt, der identificerede flere hundrede relevante keywords med en høj search-volume.

En omfattende indsats

Efter nøje at have udvalgt de mest relevante keywords restrukturerede og udvidede vi content-sporet for at sikre, at alle undersider i karrieresektionen var udstyret med de relevante keywords. Som en del af processen designede vi flere nye user journeys for at sikre konstant interesse hos de besøgende.

Vi tilpassede blandt andet indholdet og skabte nye SEO-tags samt fjernede tidligere barrierer i forhold til indeksering i Google.

En holdbar løsning med færre frafald og flere sidevisninger

På mindre end tre måneder blev andelen af den organiske trafik fordoblet, afvisningsprocenten faldt drastisk til mindre end 40 % og antallet af sidevisninger steg med næsten 50 %. Ved at sikre et fælles fokus med SEO, UX og tekstforfatning endte vi med en strategisk og markant mere holdbar løsning.