Radius

Ny identitet til et nyt navn på et gammelt selskab

DONG Energy Eldistribution skiftede navn til det mere mundrette Radius for at sikre en forståelse af forskellen mellem de to DONG Energy selskaber, som dels sælger og dels transmitterer energi.

Ved at ændre navnet til Radius ville leverandøren gøre det klart, at de ikke solgte energi, men var en leverandør af infrastruktur. Tidligere vidste forbrugerne ikke, at der var forskel, og det medførte forvirring blandt kunderne – i begge selskaber.

 

Ny digital identitet med markante forskelle

Efter at have ændret både navn og visuel identitet blev Zupa bedt om at hjælpe med en ny digital identitet, der kunne understøtte det nye brand samt sikre en forståelse af forskellen mellem selskaberne.

Vi gennemgik site, muligheder og løsninger og valgte en let genkendelig blå farve som den primære visuelle signatur for websitet – der kunne adskille sitet visuelt fra det røde søsterselskab for kunderne. Samtidig introducerede vi en ikonografi for at gøre det nemt og intuitivt for de primære brugere af hjemmesiden at navigere så hurtigt og effektivt som muligt.