Sennheiser

Optimering af den digitale brandoplevelse

Sennheiser er en global markedsleder inden for AV- og lydudstyr, fx hovedtelefoner og mikrofoner. Det medfører en kræsen og forskelligartet kundegruppe, der alle går efter den ultimative lydoplevelse – såsom professionelle kunstnere, call centre og særlige lyd-entusiaster.

Med kunder inden for mange områder havde Sennheiser brug for et site, der leverede mere end blot flotte billeder og produktspecifikationer. Derfor gik Zupa i gang med at skabe en involverende digital brugeroplevelse ved at re-designe og tilføje kvalitetsindhold til gaming- og kontorsektionen på Sennheisers website.

Brugerværktøjer i særklasse til de kvalitetsbevidste

Udover UX, design og SEO tilføjede vi 3D-modeller, lydsamples, videopræsentationer og interaktive værktøjer, der hjalp brugerne med at finde det rigtige headset – uanset om der var behov for det bedste udstyr til gaming eller til kontoret.

Vi påvirkede den digitale brandoplevelse over hele linjen og udviklede sideløbende talrige digitale kampagner til at markedsføre headsets til både private forbrugere og B2B segmentet.

En digital succes

Som et direkte resultat af vores digitale arbejde oplevede Sennheiser, at deres afvisningsprocenter faldt til omkring 25 % – omkring dobbelt så lavt som gennemsnittet. Et brand skal leve op til det, de lover – også når det kommer til den digitale oplevelse.