Sundhedsstyrelsen

En hjerne-kampagne der gik rent ind

For 15. år i træk gik Dansk Live og Roskilde Festival i 2017 sammen med Sundhedsstyrelsen om kampagnen Music Against Drugs. I denne forbindelse gik Zupa og Volume sammen og skabte konceptet Under the Influence of Music. Konceptet tog udgangspunkt i beviser og neurovidenskab og viste på den måde, hvordan vores hjerner reagerer, når vi lytter til vores fortrukne musik.

Formålet var at få de unge til at skære ned på alkohol og stoffer, når de er på festival og til koncerter. Vi vidste, at det ikke nyttede noget at komme med løftede pegefingre. Derfor valgte vi at gå i en helt anden retning og fokusere på, hvordan musikken påvirker os. Neurovidenskabelige artikler viser nemlig, at musik kan udløse dopamin i vores hjerner og give en rus, der faktisk svarer til at være på stoffer.

Et live eksperiment, der aldrig er set før

Musik giver gåsehud. Musik giver lyst til at skråle med, og gør det umuligt at stå stille. Musik bevæger os, fordi mange dele af hjernen skal spille sammen for at oversætte én enkelt tone – og en god koncert med yndlingsbandet giver alle følelser frit spil.

Fremfor at postulere overfor de unge, ville vi bevise musikkens indflydelse. Ved hjælp af en EEG-scanner, der måler hjernens aktivitet, lavede vi et eksperiment, som aldrig er lavet før. Vi viste, hvad der sker i hovedet på en fan til en koncert – og vi gjorde det hele live.

 

Når man elsker musik og koncerter, er det på den ene side
helt selvfølgeligt, at musik løfter og påvirker os. På den anden side
er det lidt vildt rent faktisk at se det. Det er jo også derfor, man har lyst
at lege med, tænker jeg – både som band og som deltagere.

Christina Bilde
Talskvinde og strategisk kommunikationschef Roskilde Festival

 

Vi startede på Train i Aarhus – og udvidede derfra eksperimentet til Phlakes åbningskoncert på Roskilde Festival. Mens Phlake spillede for over 50.000 festivalgæster, kunne alle samtidig følge med i, hvordan en fans hjerne reagerede på musikken – på storskærm. For at validere resultaterne koblede vi hjerneforsker og professor Troels W. Kjær på projektet. Vi gik også i direkte dialog med festivalgæsterne med en mobil hjernescanner, hvor folk selv kunne opleve, hvordan de blev påvirket af musik. Hele eksperimentet blev naturligvis filmet og delt på nettet.

Musikkens indflydelse stod soleklar

Resultaterne taler næsten for sig selv. Med en bred medieeksponering fik kampagnen over 550.000 online læsere, 500.000 tv-seere og over 900.000 radiolyttere. Og vigtigst af alt, viste målgruppen mellem 16 og 24 år stor interesse for eksperimentet, der vakte både refleksion og dialog blandt de unge.

 

Vi er ret vilde med at bevisføre frem for at postulere. Og når konceptet hedder
Under the Influence of Music, så vil vi ganske enkelt vise, hvad der sker i hjernen,
er det lidt vildt rent faktisk at se det. Det er jo også derfor, man har lyst
når man hører musik, og dermed bevise påvirkningen.

Flemming Holm
Kreativ direktør & partner, Zupa

anim_brain2

brain

3