OMNE Arla_Neopolitan Pop Eye_PNG_reduceret.png

Et slice med inspiration, tak!

Hvordan positionerer man sig som en kulinarisk sparringspartner over for en målgruppe af kræsne pizzakokke? Man allierer sig med én af verdens bedste pizzaioloer og serverer et overflødighedshorn af lækkert content på tværs af platforme.

 

Med titler som UK Pizza Chef of the Year og Pizza World Championship Bronze Medalist er Marco Fuso én af verdens mest respekterede pizzakokke. Han er tilfældigvis også professional pizzakonsulent og pivcharmerende. Derfor var han oplagt som omdrejningspunkt for en global kampagne, der skulle positionere Arla Pro som mejeribranchens pizzaeksperter.

Digitalt pizzanørderi

Tanken bag kampagnen var at bypasse reklamelaget og i stedet udvikle brugbart indhold, som kunne hjælpe pizzakokkene i deres daglige arbejde. Både ved at inspirere dem til at tænke nyt og hjælpe dem med at udvikle deres pizza-skills. Resultatet blev en integreret, international kampagne drevet af supernørdede Masterclass-film, inspirerende opskriftsfilm samt et digitalt univers med alt fra pizzatips til globale pizzatrends.

OMNE Arla_NEW2.png

Kogebog til professionelle

Som et led i samarbejdet bad vi Marco Fuso udvikle 15 unikke pizzaopskrifter med Arla Pro produkter. Opskrifterne samlede vi i en lækker digital kogebog, der kunne bruges som motor til at generere nye leads. Kogebogen blev herefter promoveret gennem en dedikeret SoMe-indsats på bl.a. Facebook og Instagram.

OMNE Arla_Biga NEW3.png

En global kampagne

”Passion for Pizza”-kampagnen skal køre på tværs af Arla Pros nøglemarkeder i 2021. Som udgangspunkt gælder det England, Frankrig, Tyskland, Sverige, Holland og Danmark, mens de asiatiske markeder ventes at følge trop snarest.

Vil du vide mere?

Kontakt /
Helene Roager Petersen
Account Manager
+45 2424 2063
hr@zupa.dk