trend_banner.jpg
Koncept

Bilka
Trend-koncept rykker brand-opfattelsen

Hvordan gør man sig attraktiv over for en endnu bredere målgruppe, når man som Bilka allerede har en ret fast brandposition? Man allierer sig med en af landets førende trendeksperter og søsætter et nyt bolig-koncept med fire årlige limited edition-kollektioner, der stiller skarpt på sæsonens store tendenser. Naturligvis til priser, hvor alle stadigvæk kan være med. Og det vakte opsigt blandt både eksisterende og nye kunder og fik selv etablerede boligblade til at klappe anerkendende i hænderne af den nye interiør-satsning Bilka Trend.

Fysisk magasin med eget univers

Det fysiske omdrejningspunkt for markedsføringen af Bilka Trend er et 36-siders magasin med sit helt eget udtryk, der ligger langt fra Bilkas velkendte cyanblå rammer. Magasinet kan hentes gratis i Bilkas varehuse, hvor det med sin tykke papirkvalitet og matte overflade helt i tråd med virkeligheden er med til at øge kvalitetsopfattelsen af Bilka Trends produkter. Magasinet ligger naturligvis også i en online-version på Bilkas website, så inspirationen er tilgængelig for alle.

bilka_trend_image1.jpg
Trend_Foraar_01.png
Trend_Sommer_01.png

SoMe øger kendskab

Med et relativt begrænset budget til kendskabsopbygning er de sociale medier naturligvis en vigtig kanal. Til hver kollektion udvikles der med udgangspunkt i magasinets indhold en lang række SoMe-posts – både billeder, animationer og små film – som pushes ud på primært Instagram. Her har Bilka Trend også fået så godt fat i en bredere målgruppe, at Instagram-følgere af sig selv har promoveret produkter fra kollektionerne, ligesom der er indgået samarbejder med udvalgte influencers.

bilka_trend_image2.jpg (1)
bilka_trend_image3.jpg
bilka_trend_image4.jpg
bilka_trend_image5.jpg
bilka_trend_image6.jpg
bilka_trend_image7.jpg

ZUPA står for design af og indhold til Bilka Trend, inkl. planlægning og gennemførelse af photo-shoots. Der er foreløbig lanceret 6 Bilka Trend-kollektioner, og både opmærksomhed og salg går kun én vej: Op.

Vil du vide mere?

Kontakt /
Albert Funder
Commercial Director, Partner
+45 2141 5330
afu@zupa.dk