jan 24, 2018

Zupa er Danmarks næstbedste bureau til digitale løsninger

 

MyImage har offentliggjort resultaterne i den årlige analyse af det danske reklamelandskab – og vi er stolte over at lande på andenpladsen i kategorien ”Gode til digitale løsninger”. Samtidig peger deltagerne på ”Gode digitale kompetencer” som det tredje vigtigste parameter, hvilket kun gør os endnu gladere for vores placering.

MyImage-analysen bygger udelukkende på de point og udtalelser, 691 marketingansvarlige har givet Danmarks 34 største reklamebureauer.

Vi tror på beviser

Vil du vide, hvilke opgaver der har været med til at placere os på andenpladsen, kan du fx læse en case om Sundhedsstyrelsen, Ørsted eller TDC Erhverv – eller du kan bladre i hele vores case-kartotek her

En stor tak til vores gode kunder og kontakter, der har sendt os op på andenpladsen.